søndag den 21. oktober 2007

Foreløbig aktivitetskalender

Kære børn og forældre i 4.x
Vi har afholdt vores første møde i "Grønlands-udvalget" og har forskellige idéer til aktiviteter i dette skoleår, der gerne skulle give lidt penge i den fælles Grønlandskasse.

Foreløbig ser aktivitetskalenderen således ud;

* Loppemarked på Østerfælled Torv d. 27.10.07 kl.10-15. Vi vil gerne vide, hvem der kan deltage og i hvilket tidsrum (besked bedes givet til Rikke på morten@kamper.org). Vi vil så udarbejde en tidsplan, således at børnene står i boden ½-1 time af gangen. Grønlandsudvalget vil sørge for opstilling af boden fra kl. 9.30, hvor man kan aflevere diverse gode ting og sager. Hvis ikke man har mulighed for at deltage i loppemarkedet eller komme forbi lørdag morgen, kan "ting og sager" afleveres hos Rikke (Julius) i ugen op til loppemarkedet. Update! Loppemarkedet blev aflyst!

· Kaffe/kage/saft salg i forbindelse med musikaften d.21.11.07 eller d. 22.11.07. Plan udsendes senere, men reserver allerede nu dagen/dagene.

· "God gerning dag" i efterårsferien, hvor børnene kan gøre en godgerning for bedsteforældre, venner eller naboer mod en mindre betaling. Børnene skal have pengene med i skole mandagen efter ferien, og vi håber, at Randi/Henrik vil stå for indsamling af pengene.


· Salg af kakao/glögg/æbleskiver i samarbejde med en juletræs-sælger her påØsterbro og evt. hjembringning af juletræ til adresser på Østerbro i decembermåned (kun i weekenden). Vi arbejder i øjeblikket på at få en aftale med en lokal juletræssælger, og boden skal være åben i tidsrummet kl.11-15. For at kunne gennemføre projektet har vi brug for 3 x 1 barn m. forælder pr. lørdag og søndag de fire weekender op til jul, dvs. 6 par pr. weekend. Meld gerne allerede nu tilbage, om I har mulighed for at deltage og i hvilken weekend/dag.

· Kaffe/kage/saft salg i forbindelse med musikaften d. 02.04.08 eller d. 03.04.08. Plan udsendes senere, men reserver allerede nu dagen/dagene.

· Måske endnu et loppemarked i løbet af foråret/efteråret 08.
Derudover er vi i gang med at undersøge mulige legater/fonde, som kunne tænke sigat ville skyde lidt penge i vores børns Grønlandstur. I bedes alle overveje, om jeres arbejdsplads eller andre kunne være tilbøjelig til at yde en form for sponsorat?

Vi har ligeledes planer om at oprette en hjemmeside for 4.x, således at man kan følge med i diverse aktiviteter, se fotos fra aktiviteterne, følge pengeindsamlingen, mv.

Endelig vil vi gerne opfordre alle til at fremkomme med idéer til andre projekter, der kunne være givtige for vores fælles opsparing J
Mvh
Grønlandsudvalget

Rikke (Julius), Lars (Anton), Elise (Ruben), Hanne (Christian) og Lone/John (Benjamin)

lørdag den 20. oktober 2007

Billeder fra Kalle Kodreng




Billeder fra 4.x forestilling "Kalle Kodreng" kan ses - se link til billeder under "Vigtige links" til højre. Teaterforestillingen var den 2. okt 2007

torsdag den 18. oktober 2007

Dagens gode gerning

I dag har Oskar og jeg samlet blade i halvanden time hos Jakob og Kristine (Oskars forældre). Hvad har I andre lavet?

onsdag den 17. oktober 2007

Efterårsferie

I denne uge holder vi efterårsferie og det er aftalt, at alle klassens elever skal gøre mindst én god gerning. En god gerning kan f.eks. være at hjælpe med en større oprydning, rive blade sammen eller andet man kan hjælpe sine forældre, bedsteforældre, naboer eller andre med. Modtageren af den gode gerning, bestemmer selv, hvilket beløb den gode gerning skal betales med, og dette beløb afleveres til Grønlandskassen (Randi/Henrik) på mandag efter efterårsferien.

Her kan I fortælle om den gode gerning I har gjort. God efterårsferie!

Velkomst


Velkommen til vores blog. Dette er det første indlæg. På denne blog vil vi skrive om vores tur til Grønland i 2009. Hvis du har gode råd eller kommentarer hører vi gerne fra dig.